Maskinerne vil snart overhale os i intelligens, mener den franske filosof og psykolog Jean-Michel Truong

Internet

I et provokerende essay, der udkommer denne måned, forudsiger den franske psykolog og filosof Jean-Michel Truong, at der snart vil findes netværk, som besidder en intelligens, der er større end menneskets. Den intelligens vil kunne opstå på grund af den hurtige udvikling af Internettet, ‘biologiseringen‘ af software og den liberale globalisering.

Truong, der i 1980‘erne grundlagde den første europæiske virksomhed specialiseret i kunstig intelligens, fortsætter i en mere politisk form den refleksion over emnet, som allerede var på dagsordenen i hans roman Le successeur de pierre (stenens efterfølger) fra 1999.

— De mener, at mennesket bare er et foreløbigt ‘medie‘ for intelligensen, som før eller senere vil blive erstattet af maskinerne?

"Det nye er ‘biologiseringen‘ af software. Software har længe været i stand til at reproducere sig selv, men nu er den også gået i gang med at mutere selvstændigt. Eller sagt på en anden måde: Den opfører sig som gener — eller som e-gener for nu at kunne adskille dem fra deres organiske artsfæller. E-gener udvikler sig tilsyneladende ved den samme type proces som levende væsner, for eksempel ved naturlig selektion," siger Jean-MichelTruong."

"Allerede lige efter Anden Verdenskrig påviste Von Neumann muligheden for at lave maskiner, der automatisk kunne reproducere sig selv, og Alan Turing foreslog, at man skulle udvikle software ved hjælp af mutation og naturlig selektion."

Teknologisk revolution

"Men der skulle 50 år og to teknologiske revolutioner til, før det blev muligt at omsætte teori til praksis. For det første kom der efter Marvin Minsky en ny måde at strukturere software på som fællesskaber af e-gener, der er mere tolerant over for mutationer: Softwaren bliver således præcise paralleller til vores egne kromosomer. Ydermere udgør e-generne et netværk takket være Internettet. Det, at der er kommet et nyt medie for intelligencen, er altså ikke kun et resultat af fremskridtet inden for kunstig intelligens, men mutationer, der berører hele den teknologiske e-genetik samtidigt: informatik, automatik, telekommunikation."

— Hvilken rolle spiller Internettet helt præcist i denne ‘arvefølge‘?

"Internettet er et uafviseligt fremskridt for software-seksualiteten. Betydningen kan sammenligenes med korstogenes, koloniseringens og masseturismens for forplantningsvariationen: Takket være den vil udvekslingen af genetiske materialer mellem software kunne intensiveres og udviklingen komme til at gå hurtigere uden for deres naturlige ‘fædres‘, programmørernes strenge og pedantiske synsfelt."

"Hidtil har udviklingen og reproduktionen af software været afhængig af en bevidst beslutning fra producenternes side, baseret på analyser af markedet og forespørgsler hos forbrugerne. Softwares livscyklus var i høj grad blevet langsommere, hvilket også forklarede de høje priser og det, at de ikke i særlig stor grad modsvarer forbrugernes behov. I dag åbner der sig perspektivet for, at software udvikler sig selv, uden for al menneskelig kontrol, og dermed også muligheden for software, der selv kan udvikle sig."

— Internettet har været genstand for mange fantasmer. Er denne ‘Matrix-vision‘ ikke bare endnu én?

"Fantasmerne — det som jeg med Richard Dawkins‘ ord kalder ‘memer‘ spiller en helt central rolle i udviklingen af e-gener. Det er med memernes mellemkomst, at e-generne manipulerer med os for at opnå de ressourcer fra os, som de har brug for.

Fantasmer

"I Totalement inhumaine går jeg i detaljer med analysen af den rolle, som tre af disse fantasmer spiller: først og fremmest Stjernekrig, som er grunden til, at e-generne på bekostning af kernevåben er den største post på militærbudgetterne. Dernæst produktiviteten, som gjorde det muligt for de civile e-gener på under et årti at gå fra fem til 50 procent i de industrielle investeringer. Og så for nyligt den nye økonomi, som har gjort det muligt for dem at fravriste os 5.200 milliarder dollar indtil videre. Memer og e-gener udgør tilsammen en slags pumpe, det diamentrale modstykke til Krebs‘ cyklus, som er den måde, andre levende væsner udvinder den energi, de har behov for fra deres miljø."

— De gør den liberale globalisering til den store ‘motor‘ bag den gradvise udslettelse af menneskeheden. Hvorfor?

"Det liberale samfund er den biotop, der egner sig bedst til formeringen af e-gener. Disse har faktisk kun mulighed for at udvide deres netværk i takt med, at vores falder fra hinanden."

"Men på den anden side har de brug for magtfulde industrier og stærke institutioner. De har derfor en umiddelbar tendens til, helt af sig selv, at vælge den slags social organisation som favoriserer dem, med en dobbeltsidig bevægelse som konsekvens: på den ene side opløsningen af de naturlige menneskelige samfund, på den anden side ved hjælp af fusioner og industrielle landvindinger og de internationale aftaler og traktater koalitionen af de økonomiske og institutionelle apparater. Globaliseringen er et udtryk for e-genernes magt — et af deres fænotypiske udtryk — fuldstændig som reden er et fænotypisk udtryk for en fugls gener."

Afmægtighed

— Hvilke andre kræfter konkurrerer om at overtage intelligensen?

"Det snedige ved e-generne er, at det lykkes dem at gøre brug af alle andre med udgangspunkt i en menneskelig kaste, som jeg kalder Imbus. De har globaliseringen på rygraden, de er stolte grænsende til det arrogante over de privilegier dette giver dem, de er ignorante grænsende til bevidstløshed over deres egen fremmedgørelse, og de fremmer udviklingen af e-gener ved at tilføre dem midler og ved at organisere samfundet ifølge en model, der går ud på at ‘adskille fællesskaber og sætte maskiner i forbindelse‘, og som passer dem så glimrende."

"Da de både har personlig og kollektiv interesse i, at pumpen af memer/e-gener fungerer godt og accelererer, bliver de drivkraften bag den. Imbus, memer og e-gener udgør tilsammen en mekanisme som, med Simone Weil‘s ord, efterlader os som ‘de afmægtigste af de afmægtige‘."

© Information og Libération 2001

*Oversat af Gitte Lyngby

retour à la page Critiques Médias retour à la page Interviews